I går aftes var jeg til Club CULT på Train i Århus. Konrad, Casper, Kasper, Jesper og jeg havde en fantastisk aften! Jeg elsker at være omringet af mine bedste. Det var fedt at have Jesper med på holdet også. Det er ikke hver dag vi ses, så det var godt at se ham feste med os andre! Der var dog noget som overraskede mig ret voldsomt i går. Ikke negativt, men virkelig bare overraskede mig.
Da jeg i starten af aftenen gik en runde for at se lidt på alle de herlige festglade mennesker, fik jeg et et chok over alle jer som kunne genkende mig. På bare dèn runde blev jeg høfligt stoppet af hele 4 forskellige personer, som alle kom og kommenterede bloggen her. Wauw! Det var i første runde. Resten af aftenen blev der kommenteret til den et par gange eller 4 mere. Det er jo vanvittigt at opleve. Nu ved jeg virkelig at i er “nogen” som læser med og følger med.
Det var ikke alle kommentarer som var lige positive, men de fleste af dem var. Tak fordi i kom hen. Det betyder sgu ret meget for mig folkens. Jeg tager mine tanker og putter bogstaver på dem og gør dem offentligt tilgængelige, så følelsen af at i ser med, er for cool!
Jeg fik en masse spørgsmål om hvad som drev mig til at skrive den, hvad som drev mig til at lukke sådan op, om jeg ikke var nervøs for den feedback jeg kan få osv. Hehe, jeg var nu mest inde for at feste og ha det fedt, men besluttede mig nu her i toget på vej mod KBH at beskrive mine tanker i går samt at gå lidt i detaljer.
Hvad driver mig til at skrive på bloggen…
Hånden på hjertet, så startede jeg bloggen for at spare min familie, mine venner og bekendte for daglige telefonopkald med opture over mit liv. Jeg ville ikke miste mine venners respekt “blot” fordi jeg var i færd med en fantastisk rejse, som ville kræve uttallige tillægsord, billedlige historier og en fucking massiv gang pral. Haha. Så jeg tænkte:” Jeg skriver og skriver og så kan de “tjekke ind”, når DE har lyst…” Så hvad driver mig? Det som driver mig er, når min mor f.eks. skriver en sms til mig:” Læste lige om dine oplevelser i går. Super det kører!” DET driver mig. Det driver mig at mine tætteste kan følge med, uden at jeg gør dem “trætte” af mig. For jeg oplever fucking mange ting og jeg har brug for at dele dem. Min blog gør mig i stand til dette.
Er du ikke nervøs for at blive sat i bås for det du skriver?
Haha… Well igen, ærligt… Jo da! Men jeg er også nervøs når jeg ytre mig i et stort selskab, men inden jeg åbner kæften har jeg tænkt 2 gange og så stoler jeg på, at det jeg føler, tænker, gør er det rigtige… for mig. Det er det samme med bloggen. Bloggen bliver altid skrevet i dét øjeblik jeg føler, tænker eller bare vil ud med noget. Det giver frihed! Så svaret er JO jeg er nervøs, men da jeg har tænkt over de ord jeg skriver vil jeg til hver en tid kunne tale min sag. Og er det klogt når nu jeg har en forretning at passe? Hmm. Godt spørgsmål. Svaret er ja! Jeg holder mig bevidst fra meget følelsesmæssige emner som Religion, Politik og Sport. Jeg skriver min livsstil ned. Mine syrede tanker. Mine svar på mine egne spørgsmål og mine oplevelser.
Vil du gerne være kendt?
Haha! Jeg elsker det her spørgsmål! Det kan virkelig fælde den mest ydmyge medieluder! Svaret er nej! men med et stort MEN. Dét at være “kendt” er et vidt begreb. Jeg ønsker f.eks. ikke at deltage i reality programmer (medmindre det var Robinson 2009 – haha), jeg ønsker ikke, at gøre ALT for at komme på den røde løber, jeg stræber ikke efter at stå foran et TV kamera, MEN jeg elsker at influerer (påvirke) min omverden. Jeg elsker at dele mine erfaringer med så mange som muligt. Jeg elsker at påvirke min omverden til action og pt. giver min blog mig mulighed for netop det. Så nej, jeg ønsker ikke at være kendt, men skulle det ske at bloggen bliver læst af flere og flere then let it be it!
Er du glad for dig selv?
Jeg ELSKER mig fucking selv! Og til alle der ikke elsker sig selv, vil jeg klart sige: PRØV det! Det er fantastisk!
Når det så er skrevet, så mener jeh ikke, at jeg elsker og forguder mig selv. Jeg har ikke NOK i mig selv. Slet ikke. Jeg mener bare, at du skal elske dig selv før du kan elske andre. Du skal leve med dig selv resten af livet og hvis ikke at JEG elsker ham jeg er, hvordan fanden kan jeg så forvente at andre vil elske ham? Min selvtillid er solid fra de slag jeg har fået gennem tiden, men mit selvværd er top grundet al den “kærlighed” jeg giver mig selv. Jeg dyrker mig selv. Jeg tager tid til mig selv. Lytter til mine drømme og tager actions på dem. Jeg er lykkelig fordi jeg praktiserer det, ikke fordi jeg “bare” vælger at være det.
Slutteligt så vil jeg smide en highfive fordi du læser med.
/Mike
