Jeg tænker rigtig, rigtig tit over det her emne og så tænkte at jeg ville “blogge” om det. Hehe, “blogge” om det… Jeg er blevet en blogger… Hmm… 
Anyway, klokken er nu 09:03 og jeg har en aftale i Charlottenlund, Danmark om 1,5 time. Jeg er forberedt af højeste kaliber så har lige et hul til at smide den her tankestrøm afsted.
Ydmyghed, hvad er det?
Taget fra Wikipedia:
Ydmyghed er en erkendelse af andres værd, og kan på enkelte områder sammenlignes med beskedenhed. Ydmyghed defineres ofte som et begreb, der hører sjælen til. Sand ydmyghed er funderet i en erkendelse om at man ikke er Universets centrum, og at man ikke ved alt samt at der er noget og nogen der er større end en selv og som evt. også skal have lov til at komme til orde.
Ydmyghed er ikke selvudslettende, selvom det imdimellem kan virke således, men ydmyghed er affødt af en dyb indsigt, der også tillader andre meninger, holdninger, m.m. at komme frem. Inden for den religiøse verden opererer mange religioner med ydmyghed over for Gud eller det guddommelige, man kan også føle sig ydmyg over for smuk og storslået natur, ligesom man kan være ydmyg når man møder mennesker man respekterer højt, uanset om det er på grund af deres viden eller personlighed.
Så ydmyghed betyder egentlig at du tillader din omverden komme til orde. Du erkender, at der findes flere end dig i denne verden. Du tillader andre at have en mening, du tillader at blive inspireret af din omverden og ser på den med nysgerrige øjne samtidig med en åbenhed så der er plads til nye impulser… Undskyld mig, men hvor fuck går det så galt når man dømmer andre med ambitioner for ikke at være ydmyge?! Det er en hård dom at få blot fordi man har sat sig noget for i sit korte liv.
Jeg mener, kan man måle ydmyghed i et andet menneske på det menneskes lyst til, at udføre noget i sit liv? Hmm, for mig lyder det forkert at dømme andre på deres ambitioner. Men måske man slet ikke dømmer på ambitionerne og/eller ydmygheden. Måske man bare ikke har fattet begrebet ydmyghed og/eller ambitioner. Hehe for mig giver det ikke mening.
Og hvad betyder ambitioner…?
Nogle har allerede planer om direktørbilen og hjørnekontoret, når de træder ind af døren første skoledag. Andre har svært ved at sætte ord på hvad de vil, selv om de er langt oppe i 30’erne.
At have ambitioner svarer til at sætte sig ind i et tog og have nogle tanker om, hvor man skal sidde, hvem, der skal med, og hvor toget skal ende. Det er en slags ramme for den identitet, vi går efter. En form, vi lægger ned over vores liv, som giver en retning på, hvilke mål, vi sætter os. Ambitioner handler ikke nødvendigvis om penge og magt. De kan ligeså vel føre i retning af at besætte huse, gøre en forskel for verdensfreden eller være seksuelt attraktiv i en sen alder.
Ambitioner handler for mig om at reflektere over, hvad man vil med sit liv, og forfølge nogle mål for at opnå det. Studerer man blot fordi, det gør alle andre, er man uambitiøs, uanset om skolen hedder Insead eller CBS. Uden refleksion ingen ægte ambition!!
Taget fra protocol.dk:
”Vi skal lære af vores succeser – og ikke bare, som vi troede i gamle dage, lære af vore fejl,” siger René Bach. Men kan vi decideret ødelægge vores ambitioner? Ja, siger Rene.
”Den vedligeholdende relation, som findes i mange danske virksomheder, hvor der er konsensus om, at sådan tænker vi, sådan gør vi og sådan er de andre slår ambitioner ihjel. Den type relation er lig med stilstand,” understreger René Bach. Vil man udvikle sig selv, må man tage de konflikter, der følger i kølvandet. Og turde at stille sig op og stikke ud.
Taget fra en professor på Syddansk universitet:
Det, du drømmer om, måden, du gerne vil være på danner du, ifølge Dominique Bouchet, i samspil med andre. Og det starter du allerede med at gøre som 7-8-årig, hvor det går op for dig, at du ikke længere hænger sammen med dine forældre, men er selvstændig og skal skabe et selvstændigt liv.
”Allerede dér, får du forskellige forestillinger om, hvad der er muligt. Du ser måske stjerne for en aften, hører eventyr, du ser hvordan omgivelserne reagerer på det, du siger, og får en idé om, hvad der er muligt,” siger Dominique Bouchet, der dog anerkender, at vi har en medfødt karakter. Men hvor man hos fx små hundehvalpe fra fødslen kan se, hvem der får jagtinstinkt og hvem, der bliver familiehund, reagerer mennesker anderledes stærkt på påvirkninger udefra.
”Du har en karakter. Men du finder ikke din identitet i dig selv. Den skaber du i samspil med andre. Og den kan ændre sig radikalt, afhængig af opdragelse, eller hvad du kommer ud for.”
Det her er en pisse spændende debat og blot fordi et menneske udtrykker sig anderledes end de fleste. Især hvis han/hun udtrykker sig højt om sine bedrifter og ambitioner, betyder det blot at det menneske har sat sig noget for. RESPEKT til det menneske og “fuck” dem som ikke fatter det 
/ Mike Radoor
Her er nogle sande guldkorn! God læsning.
du har virkelig taget kritikken personligt og tungt hva.
men der er vel altid en grund til det. der ville ikke komme røg hvis det ikke brændte kan man sige med andre ord.
om du vil indrømme det eller ej, ved jeg at du hentyder til mit indlæg tidligere, som du så flot reagerede på, på en relativ konstruktiv måde, selvom jeg havde min tvivl. “Var det igen spil for galleriet for at blive pleaset af sin omverden at du hostede op med denne type svar?” var min første tanke, og ved at læse dette indlæg kan jeg jo se at tanken var på sin plads.
og nu du taler om hvad jeg ikke at have fattet omkring begrebet ydmyghed, kan jeg besvare dit spørgsmål med et nyt af slagsen, nemlig: hvad er det du ikke har forstået ved mit indlæg?
jeg taler ikke om at man skal lukke sig inde og aldrig nævne når man opnår noget for nogen, men tvært imod skal man nok overveje måden hvorpå man råber op. og det er denne jeg hentyder til, når jeg taler om dig og din manglende ydmyghed.
linien fra at fejre til at hovere er meget smal, og det er præcis det som du EFTER MIN MENING ikke har forstået.
jeg siger ikke wikipedias tolkning af ordet er forkert, men kan ikke se hvordan wikipedia skulle være den altafgørende faktor for at redde dig i land her. det er en side lavet af personer som dig og mig der til enhver tid kan skrive hvad de vil, og vil derfor fremstå mere subjektiv end objektiv.
som skrevet tidligere ville jeg ikke træde på dig, men blot give dig et tip, men at du ikke engang kan tage det konstruktivt med ordene “Undskyld mig, men hvor fuck går det så galt når” og samtidig afviger fra din egen kerne ved at komme med et køligt/fattet svar du et par dage efter viser at du ikke kan stå inde for, gør bare at du i mine øjne bliver endnu mere gennemskuelig som først antaget.
men anyway, stadig held og lykke, gider ikke bruge mere tid på dette emne. alt kommer til den som er klar til at modtage.
lidt godnatlæsning:
http://www.helium.com/items/1439871-why-people-who-talk-about-themselves-are-annoying
Ha ha… Lasse nu er du underholdende… Det er jo netop dét som er formålet med min blog. “Life is about sharing, så derfor deler jeg mit” Så overraskende nok, handler min blog om mig, mine tanker, mine synspunkter og for den sags skyld også bedrifter, succeer, fejl og mangler…
Men igen, jeg har fuld respekt for din holdning, vi deler bare ikke den samme. Og husk nu på at jeg ikke tvinger dig ikke herind, du kommer helt af dig selv
Anyway så ha en glædelig jul Lasse og sig endelig til igen, når du føler at MINE ord på min blog er langt fra din verden – det er debatterne som gør en blog spændende. Slutteligt så læs hvorfor jeg har valgt at skrive den under Hvem F… er Mike Radoor …. ;D
Highfive fra Mig til Dig!
Mike, du griner af Lasse og hans (faktisk) gode råd til hvordan du kan takle verden bedre… Du hoverer præcis som han advarer dig imod!
Netop den attitude får MANGE flere til at være efter dig med det samme budskab som du har indrømmet rammer dig (modent og reflekterende af dig at indrømme det iøvrigt!!). Folk ønsker at få folk ned med nakken som hoverer. Det er IKKE at fortolke som jantelovs-tilhængere, men blot som folk som er lidt utålmodige når det kommer til at se karma straffe de hoverende (som ALTID rammes før eller siden – og jo højere du flyvere, desto dybere falder du!).
Ydmyghed er i høj grad at være lidt mere virkelighedsnær og IKKE grine af andre som du gør i dine svar. Uanset HVAD du siger, hoverer du – og det er sikkert meget sjovt for dig og nogle af dine followers. Men du får IKKE nye tilhængere med den attitude.
Lasse giver gode råd og forsøger faktisk at være rådgivende og IKKE angribende! Men du går totalt i forsvarsposition og håner.
Tag lidt ved lære af din dygtige forretningspartner, Jesper Buch. Han er hamrende dygtig, han er ydmyg – men han ved også hvor sej han er!
Det er lidt som dig! Du er også dygtig og ved også selv hvor sej du er – men du mangler ydmyghed… MEGET! Og det giver (af hvad jeg hører) et indtryk af, du er falsk. Og det ved jeg du inderst inde IKKE ønsker
Ydmyghed og ambitioner kan du slet ikke sammenligne som du gør. Det er let at finde ting på nettet der understøtter dine påstande og selvopfattelse… Tag hellere imod lidt råd og udvikl dig i den rigtige retning
Det er venligt ment og det håber jeg du også opfatter
Hej bekendte,
Tak for et godt råd…. det vil jeg lytte til. Det gør jeg faktisk til samtlige kommentarer med substans. Dog er det vigtigt at tilføje at jeg på ingen måde hovere, det er i hvert fald ikke min hensigt. Igen, jeg tænker over alle kommentarer og er lykkelig for hver og en, og misforstå mig ikke når jeg skriver, at jeg ikke giver en fuck for folk der på usaglig vis trækker folk ned i deres kedelige gråzoner. Lasse har hold i sin kommentar og jeg har dyb respekt for den, men jeg er langt fra enig. No shit, så knokler jeg 16 timer om dagen inkl. lørdag og søndag, men det er bare ikke DET jeg vil skrive om. Jeg vil dele alle mine følelser og oplevelser udenfor arbejdet (for det meste)… Og jo mit liv er pt rigtig spændende… Men igen, tak for din kommentar den værdsætter jeg…
Vh Mike
helt rigtigt, men du behøver ikke bruge dine klicher ala “jantelov” og “tvinger dig ikke herind”. har jeg sagt du gør det? tvært imod søger jeg ind for at prøve at inspirere dig, da jeg som tidligere skrevet ser gode sider, fx. din energi og positivisme, men det blegner når du skrive og opføre dig som du gør i det oprindelige indlæg her. og igen misforstår du mig, jeg omtaler ikke din blog, for selvfølgelig er den lavet for at skrive om sig selv til andre, det er de fleste blogs, men derfor kan man stadig skrive og formulere sig på forskellige måder, mere eller mindre hoverende og ydmygt, og det er dette du ikke rigtigt vil/kan fange.
og by the way, har ikke læset meget på din blog, men “fejl og mangler” var måske en overdrivelse af de store
god weekend
Hej Lasse,
Tak for endnu en kommentar. Du kan tro jeg tænker over det du skriver.
Vh Mike