Jeg er dybt begravet i følelser mens jeg skriver dette indlæg. Det er nok derfor det kommer i stumper og stykker når jeg skriver. Mine tanker hopper rundt og jeg ved ikke hvor jeg skal starte. Er ved at vaske mit tøj og drengene sidder i sofaen omkring mig. Vi lytter til BSB og venter på tiden bare går. Mystisk opførsel. Men jeg elsker det! Elsker at lave ingenting med dem jeg føler mig tryg med.
Hold nu kæft det går for stærkt. Man kan sige hvad man vil, men tiden må man simpelthen ikke tage for givet. Den sprøjter ud af universets vibrerende sorte ingenting. Den giver os rynker, erfaringer og minder. Jeg har så knald meget respekt for den, men alligevel så glemmer vi at den tikker. Jeg forsøger vitterligt at følge med, jeg forsøger at tage hvert øjeblik jeg oplever, som var det mit sidste. Det er svært, men jeg forsøger.
Modemesserne i Danmark er slut. Jeg ankom sidste søndag med et fly fra USA. miinto skandinavien har været i København for at fortælle om vores løsninger. Vi har givet den så fucking meget gas og hvor er det dog bare herligt at se et team så dedikeret. Kæmpe respekt mand. Jeg aner ikke hva fanden vi gør, men vi gør det rigtige. Vi er et vinderhold. Hver og en på det hold er så “giftige” – vi har sejr skrevet helt inde bag øjnene. I fucking love it. Det er inspirerende at være en del af. Det er motiverende at være omringet af miinto folk. Haha, vi gør det! Det fede ved det vi har gang i er, at selvom vi vil dø for at sejre, så har vi så stor en ydmyghed og elsker vores omgivelser. Wauw jeg er næsten forblindet. I nat på ZEN viste vi os fra vores festlige side og ja, vi tiltrækker bare mennesker med god energi. God energi vinder altid!
Klumpen i halsen forsvinder altid når jeg sidder i flyet på vej mod et nyt land. Men op til rejsen vokser den. Især når jeg er i DK. Det er i DK jeg har mit største netværk af venner og familie. Det er her jeg føler jeg hører til. At rejse herfra er stærkt følelsesladet. Men det er et mix af følelser.
Jeg føler: Spændthed, savn, nysgerrighed, ambitiøsitet, nervøsitet, målrettethed, intethed, storhed, stolthed, overlegenhed, ydmyghed, taknemmelighed og tonsvis af andre følelser. Det er sgu mærkeligt at vi som mennesker kan få så mange kemiske processer skabt inden under huden.
Vi kalder dem følelser.























